... Skip to main content

En guide til SoMe formater

Jasper Hegaard Lemming
Digital Marketing Manager
Læsetid: 9 min

At finde de optimale billed- og videoformater til sociale medier kan være en udfordring. Hos Design’R’us ved vi, hvor vigtigt det er at skabe visuelt indhold, der både inspirerer og engagerer. Derfor har vi sammensat denne omfattende guide, som dækker de anbefalede formater til platforme som Facebook, Instagram, LinkedIn, Pinterest, Snapchat og TikTok. 

Hvorfor er de rigtige formater vigtige?

På sociale medier er kvaliteten af dit indhold afgørende – både for organisk rækkevidde og betalt promovering. Korrekt formaterede billeder og videoer bidrager til en bedre brugeroplevelse, hvilket øger chancen for, at dit indhold bliver vist og engagerer din målgruppe. Hos DesignRus.dk forstår vi, at det ikke nødvendigvis kræver det dyreste udstyr at producere kvalitetsindhold. Ofte er det tilstrækkeligt at sørge for, at dine visuelle elementer har de korrekte formater for at sikre skarphed og professionalisme.

Facebook

Facebook er fortsat det største sociale medie i Danmark, og det er et oplagt sted for virksomheder at skabe synlighed. Men konkurrencen er hård, og derfor er det vigtigt at levere indhold, der fanger brugernes opmærksomhed. Korrekte billedformater er et godt sted at starte.

Billeder

Profilbillede: 170 x 170
Coverbillede: 851 x 315
Firkantet: 1200 x 1200
Landskab: 1200 x 628
Portræt: 628 x 1200
Stories: 1080 x 1920 

Videoer

Video: 1080 x 1080
Reels: 1080 x 1920
Længde: 1 sekund til 240 minutter, men under 2 minutter fungerer bedst.

Tekst 

Op til 63.206 tegn, men 50-80 tegn anbefales for maksimal effekt.

Tip: Dit indhold skal være både relevant og fængende for at skille sig ud i brugernes feeds, hvor det konkurrerer med alt fra kattevideoer til memes. Fokusér på din målgruppes ønsker og behov, og sørg for, at dit visuelle materiale er i topkvalitet.

Instagram

Instagram er det visuelle medie frem for alle andre, og her er det visuelle udtryk altafgørende. Brugerne søger inspiration til alt fra mode og mad til indretning og rejser, og dit indhold skal afspejle dette. Selvom platformen tilbyder mange forskellige placeringsmuligheder, er det vigtigt at tilpasse dit indhold til de specifikke formater for at maksimere engagementet.

Funktionen ’Instagram Story’ er meget brugt, både for forbrugeren og for virksomheders organiske tilstedeværelse, hvilket også gør det til et attraktivt sted at annoncere.

Billeder:

Firkantet: 1080 x 1080
Portræt: 1080 x 1350
Landskab: 1080 x 566
Stories: 1080 x 1920

Videoer:

Feed: 1080 x 1080 (1:1) eller 1080 x 1350 (4:5).
Reels: 1080 x 1920 (9:16)

Længde: 

Feed: 3 sek til 60 min
Reels: Op til 90 sek
Stories: 15 sek per slide

Tekst:

2.200 tegn, men der vises kun de første 125 tegn i feedet.

Stories og reels annoncer til Instagram og Facebook

For at sikre, at vigtige elementer som tekst og logoer i dine stories og reels-annoncer ikke bliver beskåret eller dækket, bør du holde kanterne fri for disse. Dette sikrer, at vigtige dele af din annonce forbliver synlige.

Vigtigt: Hvis du tilføjer ansvarsfraskrivelser (når du informere forbrugerne om vigtige vilkår, forbehold eller begrænsninger, såsom juridiske disclaimere, advarsler eller information om produktets anvendelse) i dine Reels-annoncer, bør de nederste 40 % af annoncen være fri for tekst og logoer for at undgå overlap.

Når du redigerer din video i Meta Annonceadministrator, kan du aktiver Sikkerhedsrækværk for at se, hvor sikkerhedszonerne er placeret. Hvis du uploader medier med overlejringer, hjælper sikkerhedszonerne dig med at vurdere, om dit indhold skal justeres for at undgå overlap.

LinkedIn

LinkedIn er den professionelle arena, hvor netværk og B2B-marketing er i fokus. Her handler det om at præsentere dit brand på en professionel og troværdig måde, hvilket gør det ekstra vigtigt, at dine billeder og videoer er skarpe og korrekt dimensioneret. Animerede videoer og grafiske elementer fungerer ofte godt her, især når du skal formidle komplekse budskaber eller produkter.

Billeder:

Opslag: 1200 x 627
Coverbilleder: 1584 x 396
Logo: 300 x 300
Karusel: 1080 x 1080

Videoer:

Video: Fra 256 x 144 til 4096 x 2304
Længde: Op til 10 min.

Tekst:

Overskrift: 200 tegn
Indlæg: 1.300 tegn

Pinterest

Pinterest er en platform, der emmer af kreativitet og visuel inspiration. Her søger brugerne aktivt efter idéer, og dit indhold skal derfor være både æstetisk og praktisk anvendeligt. Med de rette formater kan du sikre, at dine Pins fanger brugerens opmærksomhed og inspirerer til handling.

Billeder

Profilbillede: 165 x 165
Kvadratisk: 1000 x 1000
Inforgrafik: 1000 x 3000
Karrusel: 1000 x 1000 eller 1000 x 1500 (op til 5 billeder)
Annonce: 1000 x 1500 

Videoer:

Anbefalet: 1080 x 1920
Firkanter: 1080 x 1080
Længde: 4 sek til 15 min. Dog er 6-15 sek mere populære og engagerende.

Tekst 

Overskrifter: Op til 100 tegn, men kun de første 30 tegn vises i feedet.
Beskrivelser: Op til 500 tegn, men der anbefales 100-200 tegn med relevante søgeord.

Snapchat

Snapchat er kendt for sit flygtige indhold og hurtige tempo. Platformen kræver, at dit visuelle materiale er målrettet, kreativt og tilpasset det korte format. Videoindhold dominerer her, og det er vigtigt at sikre, at dine videoer både fanger opmærksomheden hurtigt og formidler dit budskab effektivt.

Billeder:

Anbefalet format: 1080 x 1920 (9:16)
Varighed: Et billede kan vises i 1- ∞ sekunder, afhængigt af brugerens indstilling.

Videoer:

Anbefalet format: 1080 x 1920 (9:16)
Længde: Op til 60 sek lang, men opdeles i 10-sek sektioner.

Tekst:

Der er ingen max antal tegn, men teksten skal være kortfattet for at sikre læsbarhed.

TikTok

TikTok er en platform, hvor trends og kreativitet er i højsædet. Her er det afgørende at følge med i de nyeste tendenser og skabe indhold, der både er underholdende og relevant. Platformen tilbyder unikke muligheder for at engagere et ungt og trendbevidst publikum, men det kræver, at du er villig til at eksperimentere med forskellige formater og stilarter.

Billeder

Profilbillede: 200 x 200
Kauselbillede: 1080 x 1920

Video

Video: 1080 x 1920 (9:16)
Stories: 1080 x 1920
Længde: Op til 10 min, men 15-60 sek er mest populære.

Tekst 

Beskrivelse til video: 150 tegn.
Bio: Op til 80 tegn
Navn: Op til 30 tegn

YouTube

Som verdens største platform for videodeling og nr. 2 for stedet med flest søgninger er YouTube det oplagte sted at præsentere dine videoer. Her er det vigtigt at sikre, at dine billeder og thumbnails er optimeret til at tiltrække seernes opmærksomhed og få dem til at klikke på dine videoer.

Billeder

Profilbillede: 800 x 800
Bannerbillede: 2560 x 1440

Video 

Video: 1280 x 720

Tekst 

Titel: op til 100 tegn
Beskrivelse: op til 5.000 tegn, men det er kun de første 150-200 tegn der vises under videoen inden “klik mere”

Hvordan kan jeg tilpasse mine billeder til de forskellige formater?

Nogle gange står man med det perfekte billede, men opdager, at det ikke helt passer til de ønskede formater. Heldigvis findes der enkle værktøjer, som kan hjælpe dig med at tilpasse dit billede til den rigtige størrelse. Hos DesignRus.dk anbefaler vi brugen af Canva som tilbyder intuitive løsninger til at ændre billedformater. Det, giver dig mulighed for at vælge mellem forskellige skabeloner eller starte fra et tomt lærred, hvilket gør det nemt at tilpasse dine billeder til lige præcis de formater, du har brug for.

Vi håber, at denne guide har givet dig et klart overblik over de optimale billedstørrelser, så dit indhold altid står skarpt. Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at optimere dine visuelle elementer, er du altid velkommen til at kontakte os – vi står klar til at hjælpe dig med at få dit indhold til at stråle på sociale medier.