Værd at vide når du vælger linkbuildingstrategi i 2024
Linkbuilding 101:
“Linkbuilding er ‘likes’ til dit website”
Velkommen til vores digitale verden, hvor vi i dag dykker ned i det fascinerende univers af linkbuilding anno 2024. Uanset om du er ny i SEO-verdenen eller allerede har stiftet bekendtskab med termen linkbuilding, er du landet det helt rigtige sted!
SPOILER ALERT! Det er blevet markant sværere, hvis du vil gøre det efter Googles retningslinjer.
Linkbuilding, mine damer og herrer, er en kunstform.
Det er som at bygge et slot af LEGO – det kræver tålmodighed, præcision og en masse kreative ideer.
Og ligesom med LEGO, kan du ende med noget fantastisk… eller med en bunke plastikklodser, der ligner noget, din hund har tygget på.
Men frygt ikke! Vi er her for at guide dig gennem processen, trin for trin, klods for klods.
Så sæt dig godt til rette, fyld din kaffekop, og lad os sammen udforske det fascinerende land af linkbuilding.
Hvad er linkbuilding?
Linkbuilding er en vigtig del af søgemaskineoptimering (SEO), som hjælper din hjemmeside med at rangere højere på Google. Når andre hjemmesider linker til din side, kaldes det backlinks. Tænk på det som at få anbefalinger fra andre; jo flere gode anbefalinger du får, jo mere tillid opbygger du hos Google, hvilket hjælper din side med at dukke op højere i søgeresultaterne.
Hvis du driver en blog om madlavning, og en populær madlavningsside linker til din opskrift på lasagne, vil det være et stærkt backlink, fordi det kommer fra en relevant og pålidelig kilde.
Men… hvorfor er linkbuilding SÅ vigtigt?
For at forstå dette, skal vi først forstå, hvordan søgemaskiner fungerer. Søgemaskiner som Google bruger komplekse algoritmer til at bestemme, hvilke sider der skal vises først i søgeresultaterne for en given søgeforespørgsel. Disse algoritmer tager højde for en lang række faktorer, herunder kvaliteten og antallet af links, der peger til en side.
Når en anden hjemmeside linker til din, ser Google det som en tillidserklæring. Det er som om, de siger: “Vi synes, at denne hjemmeside har godt indhold.” Ligesom ekspemplet ovenover. Jo flere kvalitetslink du får, jo mere sandsynligt er det, at Google vil vise din side øverst i søgeresultaterne.
Men det handler ikke kun om antallet af links.
Kvaliteten af de links, der peger til din hjemmeside, er også afgørende. Et link fra en velrenommeret og autoritativ hjemmeside vil have en større indflydelse på din placering i søgeresultaterne end et link fra en mindre kendt eller mindre troværdig hjemmeside.
Linkbuilding er derfor en proces, der involverer at identificere og opnå links fra høj kvalitet og relevante hjemmesider. Dette kan involvere en række forskellige strategier, herunder indholdsoprettelse, outreach, gæsteblogging og meget mere.
Det er også vigtigt at bemærke, at linkbuilding er en langsigtet strategi. Det tager tid at opbygge et netværk af høj kvalitet og relevante links, og de fulde fordele ved linkbuilding vil ofte ikke være synlige med det samme. Men med tiden kan en effektiv linkbuilding-strategi hjælpe med at forbedre din hjemmesides synlighed, øge trafikken og forbedre din placering i søgeresultaterne.
Har du fået opsat Google Analytics 4? Læs vores komplette guide.
Hvordan påvirker backlinks din placering på Google?
Backlinks har en betydelig indflydelse på, hvordan din hjemmeside rangerer på Google. Men det handler ikke kun om antallet af links, men også om kvaliteten af disse links.
Google kigger på flere ting, når de vurderer, hvor godt et backlink er. En af de vigtigste ting er, hvor troværdig og kendt den hjemmeside er, som linker til dig.
Hvis en national avis linker til din hjemmeside, vil det have en meget større effekt end et link fra en lille, ukendt blog, fordi avisen er en autoritativ kilde, som Google stoler på.
Relevans er en anden vigtig faktor.
Hvis et websted inden for samme branche eller niche linker til dig, vil det blive betragtet som mere relevant og værdifuldt i forhold til søgemaskinens forståelse af din hjemmeside eller indhold.
Ankerteksten, som er den synlige, klikbare tekst (det her er ankertekst til SEO) i et hyperlink, spiller også en vigtig rolle. Ved at bruge en sådan ankertekst hjælper du søgemaskinerne med at forstå, at den specifikke kategori, der linkes til.
Hvilke typer links findes der?
Der findes forskellige typer links, som alle har forskellige formål og effekter på SEO.
NoFollow-links
er hyperlinks, der har en attribut, der fortæller søgemaskinerne ikke at følge linket eller overføre linkværdi til det linkede websted. Disse links blev indført for at bekæmpe spam og uautoriseret linkbuilding.
DoFollow-links
er hyperlinks, der tillader søgemaskiner at følge og indeksere den linkede hjemmeside. Disse links kan hjælpe med at øge synligheden og placeringen af det linkede websted i søgeresultaterne.
Kvalitetslink
kommer fra en pålidelig og velrenommeret hjemmeside, der har noget at gøre med det emne, din hjemmeside handler om.
Intern linkbuilding
er en SEO-strategi, der involverer at linke fra én side til en anden inden for samme hjemmeside.
Ekstern linkbuilding
er en strategi, der går ud på at få andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside.
Hvad betyder rel=ugc og rel=sponsored?
Rel=”ugc” er en attribut, det står for User-Generated Content, hvilket betyder, at et link er skabt af brugere.
Rel=”sponsored” er en attribut, der betyder, at linket er betalt, som i reklamer eller sponsorerede indlæg.
Linkbuilding strategier: Hvilke findes der?
Valget af strategi afhænger af dine specifikke mål, ressourcer og SEO-behov.
Husk, at Google har strenge retningslinjer for linkbuilding, og nogle af disse metoder kan være i strid med disse retningslinjer. Det er altid bedst at fokusere på at skabe kvalitetsindhold og naturlige links for at forbedre din SEO.
Testimonials:
Dette involverer at give positive udtalelser eller anbefalinger til andre virksomheder, produkter eller tjenester. Som derefter kan offentliggøre disse udtalelser på deres hjemmeside sammen med et link tilbage til din hjemmeside.
Advertorials:
Dette er betalt indhold, der er designet til at ligne en artikel. Virksomheder betaler for at få deres indhold inkluderet i redaktionelle publikationer for at få kvalitetslinks.
Broken Linkbuilding:
Her leder du efter links på andre hjemmesider, der ikke virker længere (de peger på en side, der ikke findes). Du kan så kontakte ejeren af hjemmesiden og foreslå, at de i stedet linker til din hjemmeside, hvis du har indhold, der er relevant.
PR Linkbuilding:
Denne strategi handler om at opnå medieomtale og dermed skabe værdifulde links fra forskellige medier.
Thought Leader Content:
Dette indebærer at skabe dybdegående og informativt indhold, der etablerer din virksomhed som en autoritet inden for et specifikt område.
Betalt Linkbuilding:
Dette er en strategi, hvor du betaler en leverandør for at de linker fra deres domæne til dit.
Hvad koster linkbuilding?
Prisen på linkbuilding varierer meget. Det kan være gratis, hvis du gør det selv, eller koste flere tusinde kroner, hvis du hyrer en professionel SEO-konsulent.
Skal man købe links og er det lovligt?
Det er ikke ulovligt at købe links, men det er imod Googles regler. Hvis du køber links, kan Google straffe din hjemmeside ved at sænke dens placering i søgeresultaterne.
Hvis du køber links fra en hjemmeside, der sælger hundredvis af links til forskellige hjemmesider, kan Google opdage det og straffe dig. Det er bedre at fokusere på at få naturlige links gennem godt indhold.
Dermed ikke sagt at køb af links ikke har en effekt. For det har det helt klart.
Men det er risky!
Vil du vide mere om SEO og Google? Er der nogle ord du ikke helt forstår?
Besøg SEO-ordbogen og få styr på begreberne til din SEO optimering
(SEO-ordbogen åbner på en ny side)